Sankt Hans aften, koncert i kirken ved folkemusikduoen Andreas Tophøj & Rune Barslund og båltale ved forfatter Anders Wedel Berthelsen, derefter bål på det grønne areal ved Blækhatten

Søndag 23. juni 2024, kl. 19:30
skærmhatten 1 5220 Odense sø, Skærmhatten 1, 5220 Odense SØ

Sankt Hans aften, søndag den 23. juni, har vi traditionen tro koncert og sankthansbål her i Tornbjerg. 

Vi begynder i kirken med koncert kl. 19.30. Vi får i år besøg af folkemusik-duoen Rune Barslund og Andreas Tophøj. De to musikere optræder med violin, accordion, bratsch, whistle og vokal. Deres musik, som er resultatet af frugtbare møder med keltiske og nordiske musikere og musikkulturer, afspejler det nordiske vejr med strid blæst, piskende regn og himmelblå opklaring. Andreas og Rune har optrådt på store internationale festivaler som Tønder Festival, Celtic Connections og Kaustinen Festival. Duoen modtog prisen for ”Årets Track” i 2012 ved Danish Music Awards Folk, og i 2015 blev Andreas nomineret som ”Årets kunstner”.

Efter koncerten er der båltale i kirken, hvorefter vi går i samlet flok over til bålet på det grønne areal ved Blækhatten

Du vil måske også kunne lide...