I Shakespeares Kong Lear skal kongen miste det hele, før han begynder at kunne
se andre og opdage sin egen medmenneskelighed. Han vil gå på pension… og så
alligevel ikke, men måske er hans kuldsejlede arvefølgeplan en nødvendighed, for
den er begyndelsen på hans erkendelsesrejse. En smertefuld, rasende rejse ind i
indre landskaber med familiedrama som baggrund, med søskende jalousi,
magtkampe, vrede og afmagt.
Vores LEAR er en kort og intim (60 min) version af Shakespeares 400 år gamle stykke. Vi har skåret sidehistorien fra og koncentrerer os om kongens rejse. Vi er bare os to; Birgitte Nystrøm er Lear og Rikke Liljenberg spiller den musikalske nar og de tre døtre. Konceptet er enkelt. Vi har taget et af stykkets væsentlige temaer - ingenting - til os. Vi har ingenting, ingen scenografi eller rekvisitter, er kun os – to spillere og publikum siddende sammen i en cirkel. Det er historiefortælling, som bliver levende. Når først historien går i gang og hjulet drejer, går vi i spil blandt publikum, inde og udenfor cirklen. Fokus er på Lears rejse fra alt til ingenting – på at give slip, faktisk.
Forestillingen vil være i kirkens church hall efter frokost.
Billet £10 /£8 nedsat pris
Medvirkende:
Birgitte Nystrøm er uddannet fra Statens Teaterskole (Den Danske Scenekunstskole) i København, og er nu bosat i London.
Rikke Liljenberg er uddannet fra Bristol Old Vic, boede i mange år i London og er nu bosat i København.
Instruktør: Marc van der Velden
Oversættelse: Nils Brunse
Støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Dansk Skuespillerforbunds
Produktions-Støttemidler, Zeuthens Mindelegat.