En humoristisk og særegen tidsrejse med Ole Ginnerup Schytz

Tirsdag 5. marts 2024, kl. 10:00
Godthåb Sognegård, Sportvænget 5, 9230 Svenstrup J
Ole Ginnerup Schytz
Fri adgang, frokosten koster 40 kr.

Mange detektorførere, amatørarkæologer som de ofte bliver omtalt, går i årevis på markerne i deres søgen efter at blive klogere på danmarkshistorien. 

De er blandt andet drevet af spændingen, når de med detektoren forsøger at finde ting, som har ligget gemt i jorden i århundreder - ja endda årtusinder.  Først og fremmest er de drevet af lysten til at bidrage til at skabe et billede af hvor og hvordan livet formede sig i forhistoriens Danmark.

Kom og hør historien om nutidens pendant til Kirsten Svendsdatter - manden som ved et tilfælde kom i besiddelse af en metaldetektor og som på én af sine allerførste ture på marken, fandt det, Nationalmuseet betegner som det fineste arkæologiske fund siden guldhornene i 1639.

Hør også hvilke tanker oplevelsen har ført med sig, og hvad det har betydet for ham efterfølgende. Ole Schytz er en lun og humoristisk amatørarkæolog - og fortæller.

https://natmus.dk/nyhed/danmarkshistorisk-guldfund-opdaget-ved-jelling/

Arrangementet er gratis, efterfølgende frokost koster 40 kr.

 

 

Du vil måske også kunne lide...