Vi holder af vores morgenandagter fra korbuen med fokus på sang og et særligt udvalgt tema. Der spilles fra klaveret, og vi synger tre salmer, der passer til temaet. I det forgangne år har temaerne været alt fra digter- portrætter, et teologisk emne, en særlig tid på året, en fortælling mm. Morgenandagterne varer ca. 20 min.
I foråret havde vi vores første strikkeandagt sammen med strikkeklubben, hvilket var en utrolig god ople- velse. Kirken var flot pyntet med farvede garnnøgler, strikketøj og pinde. I en rund time havde vi dejlig tid til nærvær i kirkerummet, og der var plads til at lytte til musik, fortælling og lade strikkepindene arbejde. Det gør vi igen engang i begyndelsen af det nye år.
I efteråret holder vi morgenandagter på følgende datoer: Tirsdag 3. september, tirsdag 1. oktober og tirsdag 5. november.
Efter morgenandagten er der gratis kaffe og rundstykker i Kirkehuset.
Alle er velkomne!