Logo of church
Event image

Fuld af fordomme - En filosofisk dialog om fordomme, hvor alle kan være med.

Tirsdag 7. maj 2024, kl. 19:00 - 21:00

Gudme Sognegård - Køkken, Kirkegade 19, 5884 Gudme

Arrangementet er for deltagere på 10 år og op efter. Der er plads til 25 deltagere. 

Tilmelding til Tascha på TABS@km.dk

Om arrangementet: 

Fuld af fordomme

- En filosofisk dialog om fordomme, hvor alle kan være med.

Fordomme bliver ofte beskrevet negativt. Når vi tegner en person op ved at kalde dem fordomsfulde, så siger vi også at de er forstokket, forudindtaget og det som er langt værre.

Fordomme er også tæt forbundet med det der provokerer os. Vi kalder det fx ofte fordomsfuldt, når folk tegner et sort-hvidt verdensbillede op som sætter skel mellem mennesker. ”Mænd er mere logiske end kvinder og kvinder er mere empatiske end mænd”. Eller: ”De unge bruger alt deres tid på mobiler og er ligeglade med verden omkring dem”. Ej, hvor fordomsfuldt!

Men. Når et begreb bliver brugt så ensidigt, kan det være fint at genbesøge det. Og undersøge hvad der egentlig er på spil. For fordommen har måske også nogle gode egenskaber? Den kan være helt på sin plads. Vi kan træffe rigtigt med vores dom. Vi kan orientere os og tage hurtige beslutninger.

Så måske er det heller ikke helt dårligt at være tidligt ude med sin dom, faktisk.   

D. 7. maj vil vi gå fordommene i bedene. Sammen vil vi genåbne de filosofiske spørgsmål om ’fordommene”. Hvordan blive opmærksom på en fordom? Hvordan spiller de en rolle i vores møde med andre og verden? Hvornår er de gode for os og hvornår burde vi bryde med dem? Og hvad vil det overhovedet sige, at vi på nærmest magisk vis kan kende vores egen fordom og forandre den.

I den filosofiske dialog vil begrebet om fordomme bliver præsenteret igennem fortællinger. Igennem fortællingen åbnes op for en faciliteret dialog, hvor vi sammen lyser ’fordommen’ op og forhåbentlig bliver klogere på vores egen og andres holdninger til fordommen.

Der kræves ingen forudgående kendskab til filosofi og selvom det kan lyde langhåret, så bliver temaet præsenteret i en form, hvor alle kan være med. Filosofi er nemlig alles eje. 

Læs mere om Tankespirerne og Martins arbejde på www.tankespirerne.dk

Du vil måske også kunne lide...