Sommerkoncert - Ensemble Novum

Søndag 1. september 2024, kl. 16:00
Fredensborg Slotskirke, Slottet 1, 3480 Fredensborg
Ensemble Novum, dirigent Jonas Rasmussen, Mie Korp Sloth, orgel
gratis

Ensemble Novum under ledelse af dirigent Jonas Rasmussen og Mie Korp Sloth, orgel

Sommerens sidste koncert i Fredensborg Slotskirke byder udelukkende på dansk musik.  Ensemble Novum  er et nystiftet kor, som består af 12 unge, talentfulde og håndplukkede sangere. Korets dirigent har givet koret den opgave, at de udelukkende fremfører dansk musik. Ved koncerten høres derfor toner af Niels W. Gade, Carl Nielsen, Jørgen Jersild og Pelle Gudmundsen Holmgren.  Koret dirigeres af den anerkendte, unge dirigent Jonas Rasmussen, som udover at dirigere dette kor, også leder hele tre forskellige og prisbelønnede kor i Århus: Akademisk Kor Århus,  Århus U,  samt barbershopkvartetten HusAar. Jonas Rasmussen underviser ligeledes på Det Jyske Musikkonservatorium og han er at finde alle steder på den danske korscene bl.a. som arrangør af European Choir Games 2025 i Århus. Jonas er uddannet af Carsten Seyer Hansen og i Stockholm og har - sin alder til trods vundet adskillige priser for sit virke. Ved koncerten akkompagneres koret af Fredensborg Slotskirkes organist Mie Korp Sloth og hun spiller ligeledes Niels W. Gades tre Tonestykker på kirkens velklingende, nyrestaurerede orgel imellem korets sange. Niels W. Gade har haft en særlig tilknytning til Fredensborg, da han har haft sommerresidens i byen.  Tonestykkerne egner sig perfekt til Slotskirkens orgeldisposition fra 1846 og hvem ved - måske er inspirationen til musikken netop kommet fra Fredensborg?

Koncertrækken er arrangeret af Fredensborgkirkerne og er derudover velvilligt støttet af Augustinus Fonden, Demant Fonden og Fredensborg Kommunes Kulturpulje.

Der er fri adgang til koncerten og dørene åbnes 30 minutter før koncertens begyndelse. 

 



Dirigent Jonas Rasmussen


Mie Korp Sloth, orgel





Du vil måske også kunne lide...