Det sendte chokbølger gennem Danmark, da vores populære dronning Margrethe i sin traditionsrige nytårstale meddelte sin abdikation. Med afsæt i det højaktuelle og ganske uventede tronskifte ser Lars Ringholm tilbage på de ganske få tilfælde af abdikationer i Danmarks historie, der alle ligger mellem 500 og 900 år tilbage i tiden! For i Danmark er der bestemt ikke tradition for, at vores monark trækker sig ”i utide”. Sidst det skete var i 1523, da Christian den 2., blev tvunget til at abdicere efter hans medansvar for Det Stockholmske Blodbad, der førte til Kalmarunionens sammenbrud.
Vi skal tilbage til 1146 for at finde en monark, kong Erik Lam, der ganske frivilligt trak sig fra tronen. Mellem de to konger er det kun sket tre gange, at en konge har abdiceret mere eller mindre frivilligt. Og hvad er der sket i de øvrige europæiske monarkier, hvilke traditioner byder de på? Og hvad med fremtiden? Dronning Margrethe er nok ikke den sidste danske monark, der vælger abdicere, så hvad kan det betyde for fremtidige regenter?
Lars Ringholm er kendt af kirken som god og levende fortæller, der med munterhed og indsigt skaber overblik over historien og ser linjer op til moderne tid.
Foredraget er gratis og foregår i kirken – og der serveres kaffe og kage undervejs.