Tag med på en lidenskabelig rejse tilbage til renæssancen og en rejse ind i renæssancemenneskets kærlighedsliv, når der denne aften er koncert i Kildevældskirken.
Medvirkende er den unge italienske super-sopran, Margherita Canu-Graham, og de to danske lutspillere Torben Kure og Finn Hjarholt. Sammen har de indspillet albummet Italian and Renaissance Love Songs med seks italienske og seks engelske sange.
De engelske sange er alle skrevet af John Dowland, der var ansat hos Christian IV i perioden 1598-1606.
Albummet kan købes på diverse streamingtjenester eller her.
Entré: Kr. 100,-. Billetter købes i døren, kontant eller MobilePay.