D. 8 Juni kl 19 tilbyder Herringe-Gestelev Sogne en nytænkende klassisk koncert v. Jacob Sol Brydsø og kvartet. Der bliver serveret gratis kaffe, kage og vand til koncert og entréprisen er 0 kr. Herunder kan i læse om tankeprocessen bag stykket skrevet til arrangementet.
Værket af Jacob Sol Brydsø, der er klassisk komponist på MGK i Odense hvor “Toner i systemer” er en kvartet skrevet for obo, to violiner og cello. Værket består af 10 satser – 2 soli, 4 duetter, 2 trioer og 2 kvartetter. Dermed hører man flere forskellige kombinationer af de 4 instrumenter. Musikken er skrevet ud fra et system af toner hvor systemet udvikler sig på flere måder igennem værket. I første halvdel af værket tilføjes flere og flere toner. De første fem satser er skrevet ud fra henholdsvis 3, 5, 7, 9 og 11 toner. Anden halvdel af værket er den samme musik igen, men tonerne i systemet er byttet ud med andre. Formålet med værket er at høre, hvad der sker med musikken, når man laver om i det system, musikken er skrevet ud fra. Musikken varer ca. 45 minutter. Værkets 10 satser spilles i rækkefølgen +1, +2, +3, +4, +5, -1, -2, -3, -4 og -5. På billedet kan man se hver af satsernes tilsvarende systemer.