Velkommen til aftengudstjeneste i Tjørring Kirke!
Til aftengudstjeneste i Tjørring Kirke er der plads og tid til ro og eftertanke. Gudstjenesten har en enkel form med fokus på musik, stilhed, bøn og altergang. Gudstjenesten varer cirka 45 minutter. Programmet for gudstjenesten følger samme skabelon hver gang (se nedenfor).
Tjørring Kirke er en mindre middelalderkirke med plads til ca. 75 personer. Til aftengudstjeneste plejer vi at være mellem 15 og 35 personer. Der er tændt levende lys ved indgangen og inde i kirken.
Særlige behov
Til aftengudstjeneste i Tjørring Kirke er der plads og rum også for voksne, der har udfordringer omkring stress, er psykisk sårbare, har en psykiatrisk diagnose eller har andre udfordringer, som måske kan gøre det vanskeligt at deltage i den almindelige gudstjeneste om søndagen.
Med venlig hilsen
Daniel Kristiansen, sognepræst
Program for aftengudstjeneste i Tjørring Kirke
Præludium (orgel)
Velkomst
Salme
Tekstlæsning og prædiken
Musik (orgel)
Salme
Altergang
Bøn og velsignelsen
Salme
Udgangsbøn
Postludium (orgel)
Billeder Tjørring Kirke