Valgforsamling - Menighedsrådsvalg 2024

Tirsdag 17. september 2024, kl. 19:00 - 21:00
Laden, Bygaden 23, 4040 Jyllinge

Velkommen til Valgforsamling 2024

Tirsdag d. 17. september skal der stemmes til menighedsrådsvalg 2024. På valgforsamlingen, som afholdes i Laden, Jyllinge Præstegård, opstilles og vælges det nye menighedsråd for en firårig periode. Alle der bor i sognet er inviteret!

Det kræver ingen tilmelding eller forberedelse, men det betyder noget for din kirkes fremtid og udviklingen af byens fællesskab at du møder op. Alle interesserede har mulighed for at overvære valgforsamlingen. Det er dog kun medlemmer af folkekirken med valgret i det pågældende sogn, der har tale- og stemmeret på valgforsamlingen. Husk at medbringe gyldig legitimation i form af sundhedskort, kørekort eller pas.

Debattér og afgiv din stemme - eller stil selv op til menighedsrådet  
Valgforsamlingen foregår på samme måde som en forening holder generalforsamling. Ved fremmøde får man uddelt stemmesedler til valget, som er skriftligt og hemmeligt.

Opstilling af kandidater foregår i starten af mødet. Inden afstemningen er der mulighed for, at de opstillede kandidater kan debattere med de fremmødte og hinanden om visioner, idéer og fremtidens planer for Jyllinge Sogn. Vil du gerne vil have indflydelse på, hvad der skal ske med kirken, hvem der skal bestemme og sætte tonen for aktiviteterne i domsognet, så mød op til valgforsamlingen og afgiv din stemme.

 Husk at du bestemmer, hvad din kirke kan.

Valgforsamlingen er offentlig, og alle interesserede er velkomne til at deltage. Det er dog kun medlemmer af folkekirken med valgret i Jyllinge Sogn, der har tale- og stemmeret denne dag.Her kan du læse om reglerne for valgret og valgbarhed.

Dagsorden i dag er den samme i  hele landet, og den er som følger:

1. Velkomst ved formanden for valgbestyrelsen.

2. Valg af dirigent.

3. Formanden for menighedsrådet beskriver menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde.

4. Opstilling af kandidater til menighedsrådet.

5. Kandidaternes egen præsentation.

6. Debat og mulighed for spørgsmål til kandidaterne.

7. Gennemgang af afstemningsreglerne ved valgbestyrelsen.

8. Skriftlig og hemmelig afstemning.

9. Optælling af stemmer og annoncering af afstemningsresultatet ved valgbestyrelsen.

10. Valg af stedfortrædere efter samme procedure.

11. Valgbestyrelsen orienterer om resultatet af valgforsamlingen samt om mulighed for afstemningsvalg og fristen for at indlevere en kandidatliste.

12. Eventuelt


Valgforsamlingen foregår kl. 19.00 i Laden, Jyllinge Præstegård, Bygaden 23, Jyllinge.

Men inden vi går i gang - får vi lidt på tallerknerne og i glasset.

Her kan du læse mere om menighedsrådsvalget 2024 i Jyllinge Sogn.

Lyt til valgsangen: Brug din stemme til menighedsrådsvalget 2024 (youtube.com)

Du vil måske også kunne lide...