Logo of church
Event image

KONCERT: Orgelindvielse med violin & orgel

Torsdag 4. juli 2024, kl. 19:30

Fladstrand Kirke, Kirkegårds Allé 21, 9900 Frederikshavn

100 kr

Orgelindvielse med violin & orgel

Medvirkende:
Olga Daniluk, violin
Søren Rasmussen, orgel

Olga Daniluk, der sidste år kunne fejre 25-års jubilæum som ansat ved Aalborg Symfoniorkester, er født i Ukraine og begyndte som 3-årig at spille violin, hvilket bragte hende helt frem til en plads i Kiev Kammerorkester. Sidst i 90'erne drog hun sammen med sin mand, Taras Daniluk, til Danmark, hvor begge blev ansat som violinister i Aalborg Symfoniorkester. I 2000 var Olga og Taras med til at stifte Nordjyske Strygere.

Søren Rasmussen er efter 34 år som organist ved Abildgård og Fladstrand Kirker blevet ansat som organist ved Sønder Tranders Kirke i Aalborg SØ.

Koncerten afholdes i anledning af en mindre ombygning af kirkens barokorgel fra 1943 bygget af det verdenskendte orgelbyggerfirma Marcussen & Søn i Aabenraa. Orglet har fået udskiftet et orgelregister: Krumhorn 8', der var af meget ringe kvalitet, da brugbart metal til orgelpiber var stærkt begrænset i 1943. Den nye Vox Humana 8' er en klar forbedring i forhold til orglets muligheder for registrering. Både som soloregister og ”krydderi” i en større klang er den nye orgelstemme en stor gevinst for det smukt klingende instrument. Vox Humana 8' er genbrug, renoveret og hentet fra orglet i Kerteminde kirke.

PROGRAM

Antonio Vivaldi: ”Sommeren” fra ”De 4 Årstider” J.S. Bach: Sonate Nr.1 i h-mol, J. Rheinberger: Uddrag fra ” 6 Stücke” for violin og orgel, Massenet: Meditation, O. Lindberg: ”Gammal Fäbodspsalm” og J. Brahms ”Ungarsk dans nr. 7”. J.S. Bach: Sinfonia fra Kantate nr.29, Carl Philipp Emanuel Bach ”Pieces for an Organ Clock”, Wolfgang Amadeus Mozart: Ouverture og fuga i C-Dur.

Koncert under Vendsyssel Festival 2024.

Koncertsted: Fladstrand Kirke
Adresse: Kirkegårds Allé 21, 9900 Frederikshavn
Arrangør: Abildgård Sogns Menighedsråd
Billetpris: Kr. 100,- som kan købes på vendsysselfestival.dk

Du vil måske også kunne lide...