Foredrag om missionæren fra Østre Utrup

Torsdag 5. september 2024, kl. 14:30
Kirkecenteret, Lemvigvej 100, 9220 Aalborg Øst
30,- som går ubeskåret til sognets julehjælp

Missionæren fra Øster Uttrup

Velkommen til en spændende sogneeftermiddag i Nørre Tranders kirkecenter. 

Torsdag den 5. september kl. 14.30 får kirkecenteret besøg af Hans Vendelboe Bøcher som vil fortælle om Mogens Uhrenholts liv og færden.

Mogens Uhrenholt var født på en gård  i Øster Uttrup - Vejrholm 15 – i 1876. Stuehuset til gården ligger der endnu. Efter en omtumlet tilværelse i sin ungdom – bl.a. som købmand i Aalborg – blev han læge og missionær i Nigeria. Hans har forsket i Uhrenholts brogede historie, og har besøgt stedet, hvor Mogens virkede flere gange. Han var inviteret til fejringen af 100 årsdagen for missionsstationen i Shellem med det særlige formål at give nigerianerne deres egen historie tilbage.

Hans er en dygtig fortæller og medbringer overraskende ting fra Mogens’ liv.

Vi tør godt love en rigtig spændende eftermiddag - ud i verden for over 100 år siden – og med udgangspunkt i vores eget lokalsamfund.

 Entré 30,- som går ubeskåret til sognets julehjælp. Der serveres kaffe og brød.

 

Du vil måske også kunne lide...