koncert ved Aahus strygerensemble

Søndag 29. september 2024, kl. 15:00
Kirken, Slotsgade, 6240 Løgumkloster

Koncert med Aarhus Strygerensemble

Tirsdag den 29. september 2024 kl. 15.00 i Løgumkloster Kirke


Dirigent: Søren Kinch Hansen

Program:

• Mieczysław Karłowicz (1876-1909): Serenade for Strygere (1897), op. 2, 22’

• Frederick Delius (1862-1934): Two Aquarelles, (1917 for sopran, alt, 2 tenorer og 2 basser, 1932 arr. af Eric Fenby for strygere), 5’

• Samuel Barber (1910-81): Adagio for Strygere (1938), 8’

• Nino Rota (1911-79): Koncert for Strygere (1965, rev. 1977), 16’

Med forbehold for ændringer

Om Århus Strygerensemble:

Aarhus Strygerensemble har eksisteret siden 1992 og består af 20-30 strygere, velspillende amatører og professionelle. Vi øver hver onsdag aften i Aarhusområdet, hvor også de fleste af ensemblets musikere bor. Enkelte tager dog vejen fra Silkeborg, Trekantområdet og Aalborg for at kunne spille strygermusik på et seriøst niveau. September hvert år samles vi til en intens arbejdsweekend på Løgumkloster Refugium.

Ensemblet afholder typisk 8-12 koncerter om året som afslutning på 4-5 projekter med skiftende dirigenter, de senere år primært med Morten Friis, Søren Birch - og vores chefdirigent Søren Kinch Hansen.

Ensemblets hovedinteresse ligger i den skat af musik, som er skrevet for strygeorkester – fra barokmusik til nutidig musik. Med jævne mellemrum spiller vi med solister og/eller udvider med blæsere. Desuden samarbejder vi jævnligt med kor om opførelse af større værker, bl.a. Mozarts Requiem, Mozarts c-molmesse, Händels Messias, Mendelssohns Elias, Haydns Skabelsen, Brahms’ Ein deutsches Requiem, Bachs Juleoratorium (alle seks dele), Faurés Requiem og Weyses nyrestaurerede Reformationskantate.

Om dirigenten:

Søren Kinch Hansen er uddannet ved konservatorierne i Esbjerg, Århus og Stockholm og er ansat som docent i kor- og ensembleledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium. Søren har dirigeret flere turnéforestillinger med Den Jyske Opera og var i perioden 2003-2011 leder af Den Jyske Operas Kor. I januar 2017 dirigerede han i et samarbejde mellem Den Jyske Opera, Århus Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium David Bruce´ opera, Intet.

Søren har dirigeret koncerter med Ars Nova, DR Vokalensemblet og Det svenske radiokor.

Søren er siden 1989 fast dirigent for Vokalensemblet GAIA og fra 2013 Århus Universitetskor. I samme periode har Søren været hyppigt tilbagevende dirigent for Århus Sinfonietta, et professionelt ensemble med fokus på ny kompositionsmusik.

Siden 2000 dirigeret Aarhus Strygerensemble, de seneste mange år som chefdirigent.

Du vil måske også kunne lide...