Fyraftenskoncert med Carmen D. Breckau

Til min kandidateksamen har jeg valgt musik af tre komponister, som jeg har en særlig personlig tilknytning til.

Buxtehude har - ligesom mig selv - både dansk og tysk baggrund; jeg spiller ét af hans mest betydningsfulde værker: "Passacaglia i d-mol" (BuxWV 161), som bl.a. har haft stor indflydelse på Joh. Seb. Bachs Passacaglia og Fuga i c-mol.

Desuden spiller jeg "Nun bitten wir den Heiligen Geist" (BuxWV 209), en smuk ornamenteret orgelkoral over pinsesalmen "Nu bede vi den Helligånd".

N.O. Raasted var organist ved Vor Frue kirke i Odense, før han i 1924 blev domorganist i København. "Orgelsonate Nr. 3" (op. 33) blev komponeret i 1922; den orgelpibe, man ser på billedet, stammer netop fra Raasteds orgel i Vor Frue kirke i Odense - han har altså selv fået denne pibe til at klinge, mens hans selv spillede denne (dengang nykomponerede) sonate!

Raasteds musik er tydeligvis præget af Bach, Reger (han var bl.a. elev af Max Reger i Leipzig), samt renæssancemusik.

Derudover spiller jeg to værker af Arvo Pärt.

"Mein Weg hat Gipfel und Wellentäler" blev komponeret for orgel i 1989, inspireret af et digt fra "Livre des Questions" af Edmond Jabès, som beskriver livets op- og nedture.

"Annum per annum" ("År efter år"), komponeret i 1980, er en orgelmesse, bestående af en Introduktion efterfulgt af de fem messeled (Kyrie - Gloria - Credo - Sanctus - Agnus Dei) samt en Coda. De fem satser består af fem variationer over en Cantus Firmus, et fast, tilbagevendende tema - ligesom en gudstjeneste eller messe, der består af de faste. gentagne led - år efter år.

Arvo Pärt er født i 1935 i Paide, Estland; han er nu en ældre herre på knap 90 år. 

For ca. 25 år siden har jeg haft den store fornøjelse og ære at møde ham personligt til en masterclass; dette møde med denne ydmyge og beskedne, men samtidig utrolig vidende og begavede mand har efterladt et varigt indtryk på mig, både personligt og musikalsk.