Kirkecafe

Onsdag 14. august 2024, kl. 13:30 - 15:30
Vestkirken, Platanbuen 6, 2750 Ballerup

Hele Danmarks Eg – foredrag om egetræet i dansk kulturhistorie v/Ulla Lunn

Egetræet er det nationaltræ, vi måske burde have haft. I dag er egetræet overhalet af den ranke, kultiverede bøg som nationalt symbol, men det er stadig den gamle krogede eg, der rager højest op i vores kultur- og naturhistorie. Vi har altid brugt egetræ, og gennem tiderne har vi tillagt det store stærke træ en mytisk kraft, der fylder godt i kunst, litteratur, natursyn og folkesjæl. Eg er et skattet materiale i mange fine håndværkstraditioner, og det er i århundreder blevet brugt til bl.a. skibsbyggeri, kirkeinventar og smukke danske møbelklassikere. 

Foredraget omhandler egetræet, som det er blevet opfattet gennem tiden, hvordan det vokser og dyrkes, og hvordan det optræder i litteratur, kunst og gamle myter. Desuden om brug af egetræet i bygningskulturen i form af tagværker og bindingsværk, og i billedskærerarbejder, møbelsnedkeri m.m. 

 

ULLA LUNN (f. 1954) er arkitekt og har gennem mange år arbejdet med bevaring og formidling. Ulla Lunn udgav i 2022 bogen Eg. Hun har tidligere skrevet bogen Stedet fortæller om Dansk Vestindien (2016).

 

Du vil måske også kunne lide...