Retræten foregår midt på Vesterbro, hvor Apostelkirken ligger i en sidegade, og der er overraskende stille i kirkerummet. Retrætens stilhed er en mulighed for at opøve at være opmærksomt til stede, også når man befinder sig i byen. Undervejs vil vi derfor også bevæge os meditativt ud på Vesterbro og forsøge at bringe det opmærksomme nærvær med ud blandt mennesker, trafik og lyde.
Program
Retræten veksler mellem fælles bøn og meditation i kirkerummet og tid for den enkelte til fordybelse. Et fælles måltid midt på dagen foregår også i stilhed. Vi medbringer hver en ret til en fælles buffet.
Med Inger Dahl og Thomas Frovin
Tilmelding
På mail ingerdahl21@gmail.com eller mobil 22358083 senest onsdag 4. december.
Pris: 50 kr. Overskud går til julehjælp.
Der er som regel pladser nok, og ellers bliver pladserne fordelt efter først-til-mølleprincip.
Temaet er advent
Advent betyder ”Komme”, og vi retter vores opmærksomhed mod Herrens komme: hans første komme til jorden julenat i Betlehem og hans komme til den enkelte af os og til menigheden i dag og hver dag. Advent er en forberedelsestid, og vi overvejer, hvad der skal renses ud, tilgives og forsones i vores liv for at gøre os modtagelige for Herrens komme i vore hjerter.