Abildgård Formiddag: FOREDRAG

Torsdag 27. februar 2025, kl. 09:30
Abildgård Kirke, Abildgårdsvej 56, 9900 Frederikshavn
40 kr

Foredrag: Resonansrum hos sociologen Hartmut Rosa.

V/ Peter Lodberg, til. professor og dr.theol.

Den tyske sociolog Hartmut Rosa har med udgangspunkt i et begreb om vekselvirkning (resonans) peget på, at vores forhold til natur og samfund er præget af en aggressiv indstilling. Vi er fanget i en spiral, hvor det hele tiden gælder om at vokse mere, nå længere og kunne mere. Ifølge Rosa har det ikke gjort os lykkeligere, men tværtimod mere angste for fremtiden. I modsætning til mange andre sociologer har Hartmut Rosa en positiv forventning og indstilling til teologi og kirke. Han taler om, at vi skal værne om vores resonansrum: kulturen, naturen og religionen. Hvad dette går ud på, vil dagens foredragsholder, Peter Lodberg, lægge op til en samtale om.

Ved Abildgård Formiddage udforsker og uddyber vi forskellige store temaer. Foredrag, film, debatter mv.

Abildgård Formiddage afholdes fortrinsvis torsdag  formiddage kl. 9.30 - 12.00. Pause mellem kl. 10.30 - 11.00 med forfriskning/formiddagskaffe.

Deltagerbetalingen er 40 kr. pr. gang. Tilmelding ikke nødvendig.

Kontakt:

Arne Holdensen, menighedsrådsmedlem arneholdensen@gmail.com

Du vil måske også kunne lide...