Requiem - en sang om tab og tro (2000)
🔴 Koncerten er en del af Nordisk kirkemusiksymposium 2024 🔴
- den latinske dødsmesse i luthersk-dansk gendigtning
Tekst: Ingrid Mejer Jensen
Musik: Lars Sømod Jensen
Koncerten er gratis.
_____________________________
Værket Requiem
I år 2000 døde kun 7 mennesker i Danmark af AIDS. Deriblandt Lars Henrik, der opgav kampen mod den udmattende sygdom i begyndelsen af september.
Som Lars Henriks mand og sygepasser skrev Lars Sømod i sommeren 2000 en dødsmesse – et Requiem. Sømod, der var organist og korleder ved Mariehøj Kirke i Silkeborg i Jylland, havde sammen med menighedsrådet ved kirken sat sig denne opgave under den lange plejeorlov.
Men for at arbejde med en egentlig liturgisk fornyelse af middelalderens latinske tekster bad Lars Sømod lyrikeren Ingrid Mejer Jensen om at gendigte dødsmessens enkelte led på dansk. Ingrid Mejer Jensen, der tidligere har udgivet tre digtsamlinger på Gyldendal i ’80’erne, var meget interesseret i at arbejde med det liturgiske sprog, kirken bruger i sorg, trøst og fælles håb.
På et længere ophold på Ørslev Kloster omdigtede Mejer Jensen de 9 led, som requiemessen har bestået af fra slutningen af 1800-tallet frem til 1968. Den store vægt lægger i Mejer Jensens tekst i leddet ’Dies Irae’, det sekvensled, som de næsten 1600 requier, der er komponeret siden 1100-tallet også tillægger stor musikalsk og dramatisk betydning.
Resultatet af dette samarbejde blev værket ’Requiem – en sang om tab og tro’ som uropførtes i en fuld Silkeborg Kirke søndag 5.november 2000.
I 2021 opførtes værket i Paulus Kirke i Oslo med norske solister og Vor Frelsers Kantori fra København. Orkesterpartituret fra 2000 har Sømod genskrevet for orgel solo, og den krævende orgelsats spilles af Marcus André Berg fra Oslo Domkirke.
Værket kan, trods den stærkt personlige motivation fra værkets skabere, opleves som en nyskabelse i luthersk Allehelgenmusik ifølge flere anmeldere i årenes løb. Værket er siden 2000 opført 15 gange i Danmark og Norge.
Medvirkende:
Klara Ek, sopran
Mathias Gillebo, tenor
Eirik Krokfjord, bas
Marcus André Berg, orgel