Koncert ved Birgit Lyngholm

Torsdag 14. november 2024, kl. 19:00
Vedbæk Sognegård

Birgit Lyngholm og Ellen Tang giver en festlig aften i Sognegården med musik fra musicals og operetter. Mellem numrene vil de to solister fortælle lidt om værkerne. 

Birgit Lyngholm har i 13 år undervist mange børn i Vedbæk Kirkes spire- og børnekor. Hun er uddannet både pianist og sanger fra konservatoriet og har sunget i mange forskellige sammenhænge – mest på Det Ny Teater, hvor hun har sunget og danset i bl.a. Cats, Phantom of the Opera, Sound of Music, Den Glade Enke, La Cage aux Folles og Beauty and the Beast.

Pianist Ellen Tang og Birgit Lyngholm har spillet og sunget sammen siden ungdommen. Ellen er til daglig musiklærer på Odense Musikskole og en meget benyttet akkompagnatør både for instrumentalister, sangere og kor.

Gratis adgang og ingen tilmelding. Vel mødt til et par festlige timer!

Du vil måske også kunne lide...