Vinterkoncert

Søndag 12. januar 2025, kl. 15:00 - 16:00
Hillerød Kirke, Østergade 12, 3400 Hillerød, Østergade, 12, 3400 Hillerød
Isolde Ehinger, mezzosopran - Kristian Lumholdt, orgel
Gratis adgang

Vinterkoncert med Mezzosopranen Isolde Ehinger, akkompagneret af Kristian Lumholdt.

På programmet er Dvořáks 10 Bibelske sange, samt musik af Listz, Cornelius og Bach.


Isolde Ehinger er født i Tyskland og begyndte at spille klaver, da hun blot var 3 år gammel. Senere blev hun medlem af børnekoret af Staatsoper Stuttgart, hvor hun allerede sang mindre soloroller. Hun er uddannet fra Musikhochschule Mannheim med operasang og pædagogikum.

Isolde har modtaget legater fra Richard-Wagner-Foundation, Live Music Now, Singing Summer Mainz og Barock Vokal Mainz. Hun vandt forskellige sangkonkurrencer i Tyskland, før hun blev medlem af operakoret i Wiesbaden. Som solist har hun optrådt på bl. a. Pfalztheater Kaiserslautern, Nationaltheater Mannheim, Hessisches Staatstheater Wiesbaden og Opernfestival Bad Orb.

Ud over sit arbejde som operasangerinde optræder Isolde ofte som liedsangerinde, især med sange af Franz Schubert. Hun har fået væsentlig inspiration til sangfortolkningen fra Hartmut Höll og Thomas Quasthoff.

Isolde er en efterspurgt solist i kirkemusikalske værker. Hendes repertoire omfatter bl. a. de store værker af Bach som Matthäus- og Johannespassion og Juleoratoriet, Mozarts Requiem og Rossinis Petite Messe Solennelle, men også mindre bekendte værker som Händels Judas Maccabaeus og Hindemiths Requiem for those we love.

Isolde flyttede til Danmark i 2020, hvor hun bl.a. sang solopartiet i Lars Sømods Stabat Mater og debuterede med Copenhagen Soloists i Beethovens Missa Solemnis. Hun er som assistent tilknyttet operakoret hos Det Kongelige Teater, og er i dag ansat i operakoret i Malmø.


Du vil måske også kunne lide...