Peter Pedersen: mit liv i Colombia - set indefra.
Fra 2010 - 2013 levede Peter i Colombias næststørste by, Medellin. Bedst kendt for de brutale og frygtede narkokarteller. Men Colombia er meget andet end narkokarteller.
Medellin, kendt som Byen Med Det Evige Forår er et paradis på jord. Nu om dage mærkes narkokartellerne ikke i hverdagen. Regionen er nu fyldt med glade og optimistiske mennesker. Naturen og klimaet er enestående. Blomster-, grøntsags- og kaffeplantager vokser overalt. Trafikken er kaotisk. Ja, på mange områder er Colombia kontrasternes højborg - på godt og ondt. Så nu er Peter vendt tilbage.