Torsdagsforedrag: Om præsten, forfatteren og foredragsholderen Johannes Møllehave (1937-2021).

Torsdag 19. september 2024, kl. 19:30
Sogneladen, Herrestræde 1C, 4200 Slagelse
Cand.mag. Marianne Volf Andersen og Mikkel Møllehave
30 kr. som går ubeskåret til sognets julehjælp

Cand.mag. Marianne Volf Andersen, Møllehaves niece og tætte samarbejdspartner, dykker ned i slægtshistorien og viser billeder fra familiealbummet, mens vi følger Møllehave på vejen fra barndommens Johannes til præsten, forfatteren, formidleren eller ligefrem fænomenet Møllehave.

Hvilke inspirationer møder Johannes Møllehave i sit liv? Hvorfra kommer hans interesse for sproget? Hvilke forfatterskaber optager ham – og hvorfor? Hvorfra kommer hans talent, vitalitet, glæde og engagement. Og hvad er drivkraften bag hans livs pulserende rastløshed?

Undervejs læser Mikkel Møllehave (Johannes’ søn) udvalgte tekststeder fra forfatterskabet. Foredraget ledsages af sange og salmer med tekst af Møllehave.

Du vil måske også kunne lide...