Spaghetti-gudstjeneste den sidste onsdag i måneden er særlig for familier med børn i alderen 0-8 år. Det er en kort gudstjeneste i børnehøjde, hvor børnene bl.a. hjælper med at ringe med klokken og tænde lys på alterskranken – og der er måske også brug for hjælp, når præsten fortæller en historie fra biblen!
Ved august måneds spaghetti-gudstjeneste er der særlig fokus på de yngste, for her holder vi „dåbsfejring“ for de børn, der er fyldt 3 år. Døbte treårige inviteres med brev – og ved gudstjenesten får de en børnebibel som gave og som en markering af deres dåb.
Gudstjenesten varer cirka en halv time, hvorefter vi bærer lysene ind i konfirmandstuen for at spise sammen (pasta med kødsovs eller vegetar-bolognese). Senere kan børnene lege i kælderen eller udenfor, mens forældrene kan få sig en snak over en kop kaffe.
Af hensyn til indkøb (og gaver til 3-årige) beder vi om tilmelding senest mandag den 26. august på mail