Aftenkirke for alle. Taksigelseskirken

Torsdag 29. august 2024, kl. 18:00
Taksigelseskirken, Jagtvej 165, 2100 København Ø
Lars Petersen
25

Vi mødes i kirken den sidste torsdag i måneden til en kort, stemningsfuld andagt i Taksigelseskirken.

Kl. 17.50 indledes andagten med smukt orgelmusik, så man kan sidde og lytte til den dejlige aftenstemning i kirkerummet.

Kl. 18.00 er der en kort aftenandagt med fællessang, prædiken og stilhed. Derefter går vi i krypten og nyder en dejlig middag. Efter maden er der som regel en aktivitet.

I efteråret 2024 mødes vi følgende datoer:

29. august: Denne aften er der spisning og samvær. 

26. september: Vi ser filmen "Bye Bye Bluebird": Himmel og hav, dystre, stejle, nøgne klipper. Lange grønne kurver og dale. Svimlende afgrunde. Ren jomfruelig skønhed. Det er til denne storslåede natur, de to veninder Ranva og Barba vender tilbage efter flere års selvvalgt eksil. Det egentlige formål med besøget er dog at få ryddet op i deres uafklarede familiære forhold.

31. oktober: Vi ser filmen "Om heste og mænd": Seks islandske skæbnefortællinger, hvor fx en forfængelig mand oplever, at hans hoppe bestiges, mens han selv sidder i sadlen! Og der er historien om manden, som på sin hest svømmer ud til et russisk skib for at købe vodka, og om manden, der klipper al pigtrådshegn på sin vej i stykker.

28. november: Spisning og samvær. Melodinekoret deltager. 

Som noget nyt kan du tilmelde dig via en formular, se nedenunder.
Du kan også ringe til 3066 2012 for at tilmelde dig. 

Vi indsamler 25 kr. pr. person. De betales kontant efter middagen.

Du vil måske også kunne lide...