Koncert med Reinhold Friedrich Brass Quintet

Tirsdag 30. juli 2024, kl. 19:30
Sæby Kirke, Strandgade 5A, 9300 Sæby
Reinhold Friedrich Brass Quintet
200,-

Samlet omkring den berømte trompetist Reinhold Friedrich tilbyder nedenstående fem europæiske virtuoser fra verdens største orkestre kompositioner og cover-versioner med et exceptionelt niveau af perfektion - virtuoser, der i adskillige år har været med til at dominere den europæiske messingverden. De optræder i Vendsyssel Festival for første gang, og koncerten er en del af fejringen af Sæby Bys 500år som købstad. Medlemmerne er en elitegruppe der er samlet af den kendte trompetist Reinhold Friedrich. De to trompetister og trombonespilleren rejer verden rundt som solospillere. Horn- og tubaist er hovedspillere i DR symfoniorkestret (DRSO). Programmet spænder fra barokkens klangverden til nutidige værker og videre til et Beatles-medley. At høre disse musikere fremføre kendte messingkvintetter af bl.a. Victor Ewald på absolut ypperste niveau, er en velsignelse. Gå ikke glip af disse verdensstjerner !

Besætning: 
Reinhold Friedrich, solotrompetist i Lucerne Festival Orchestra
Jeroen Berwaerts, ex-solotrompetist i NDRS
Lasse Mouritzen, solohornist i DRSO
Ian Bousfield, el.-solotrombonist i Wiener Filharmonikerne og London Symphony Orchestra
Thomas Røisland, tubaist i DRSO

Program: Bach: Brandenburg Concerto nr. 3, Vivaldi: La Folia, Ewald: Quintet nr. 4, Glen Miller medley, Frédéric Devreese: James Ensor Suite, Luciano Berio: Call, Thorvald Hansen: Beatles-medley.

Arrangør: Vendsyssel Festivals Styrelse

Billetter kan købes på www.vendsysselfestival.dk

Du vil måske også kunne lide...