Koncert med Jesper René: Bach, Beethoven og Brahms

Lørdag 28. september 2024, kl. 16:00 - 18:00
Kingos Kirke, Bragesgade 35, 2200 København N

Nyd en flygelkoncert med musik af de tre store B’er i musikhistorien: Bach, Beethoven og Brahms, når pianisten Jesper René gæster Kingos Kirke lørdag den 28. september. 

Jesper René er en af landets kendte pianister, særligt for sine Bach programmer. Han har optrådt i Kingos kirke flere gange og har bl.a. spillet til indvielseskoncerten for kirkens Bösendorfer-flygel og jubilæumskoncerten for flyglet sidste år.

Kingos kirkes flygel er af mærket Bösendorfer, som længe har haft ry for at være blandt de bedste instrumentbyggere i verden. Flyglet har en enestående god klang, som giver pianisten særligt gode muligheder for at udfolde musikken til glæde for publikum.

Midtvejs i koncerten vil der være en pause, hvor der vil være mulighed for at få lidt til ganen og at hilse på pianisten.

Fri entré.

Du vil måske også kunne lide...