Alle muligheder står tilsyneladende åbne for de unge i dag, men paradoksalt nok medfører dette ofte en frygt for at mislykkes. Mindreværdsfølelser, præstationsangst og presset fra sociale medier kan tynge, og som forælder er det ikke altid, at man bliver lukket ind i sit barns univers. Derfor kan det være svært at regne ud, hvordan man hjælper bedst, og hvordan man skal gribe de svære samtaler an med sin teenager.
I dette foredrag vil publikum føres tæt på de unges virkelighed og udfordringer i nutidens komplekse samfund. Efter foredraget vil man som forælder være hjulpet godt på vej og samtidig være blevet klogere på sin teenager – og sig selv.
Foredraget afholdes af psykolog Anna Bjerre, der har mange års erfaring med arbejdet med teenagere og deres forældre.