Verdensbarn - Kan man bortføre sin egen søn? - HøjskoleAften i Æ Lille Kirk

Torsdag 7. november 2024, kl. 19:30
Sct. Jørgens Kirke, Kirkebakken 21, 6200 Aabenraa, 6200 Aabenraa

Gratis adgang for alle! Vand, øl og kaffe kan købes under arrangementet.

Verdensbarn - Kan man bortføre sin egen søn?

Torsdag den 7. November 2024 kl. 19.30

Aftenens taler: Shahin Aakjær 

Shahin Aakjær fortæller sin personlige historie om at blive bortført til Iran som 8-årig. Cirka 100 børn er bortført til eller fra Danmark. Shahin Aakjær var en af dem. Han vil fortælle, hvad der førte op til, at han som 8-årig blev bortført, om hvordan det var at bo i Iran i 2 år, og om det kulturchok, 

der ventede, da han vendte retur til Danmark.

Shahin Aakjær er forfatter, musiker og rejseleder. Han har skrevet den selvbiografiske bog ’Verdensbarn – Kan man bortføre sin egen søn?’, som foredraget tager udgangspunkt i.

Bogen udkom i 2022 og bygger på minder, aktindsigter, artikler og interviews. Den giver et unikt indblik i, hvorfor man kan finde på at bortføre sit eget barn, hvordan det er et miste et barn, og hvordan det føles at blive klemt mellem en mor og far, som er i konflikt. Den er også fuld af beskrivelser af familielivet i Iran, skolegangen og den efterfølgende identitetskrise i teenageårene mellem to hjemlande.

"Hvem der selv vil være fri, må lade Næsten være det med sig" - N.F.S. Grundtvig

Under dette inspirerende Grundtvig-citat inviterer vi dig igen til HøjskoleAften i Æ Lille Kirk på toppen af kirkebakken. Vi tror på, at frihed og dannelse gælder for alle, og derfor tilbyder vi et mangfoldigt program af Højskoleaftener med både grin og alvor.

HøjskoleAftener i Sct. Jørgens har en lang tradition. Allerede i 1970'erne var der højskoleaftener i Sct. Jørgens Præstegård, så vi står på stærke skuldre af tidligere ildsjæle.

HøjskoleAftenerne arrangeres af et engageret underudvalg under Sct. Jørgens Kirke. Målet er at forundre, forbavse og forvandle os alle. I mødet med andre udfordres vi til at reflektere over vores egne holdninger og tanker. Som bekendt gør enighed stærk, men forskellighed gør levende. Det er levende HøjskoleAftener med plads til alle, vi ønsker at skabe!

Velkommen til alle!

Du vil måske også kunne lide...