Folkemusikgruppen Zenobia har gennem det sidste årti spillet koncerter og lavet workshops i hele landet og er kendt som fortolker af danske sange - nye som gamle - på et højt musikalsk niveau.
Gruppen består af sanger og guitarist Louise Støjberg, pianist Charlotte Støjberg og harmonikaspiller Mette Kathrine Jensen Stærk. Alle er uddannede musikere og har spillet i mange forskellige sammenhænge i både ind- og udland.
Udover koncertvirksomheden har gruppen indspillet flere plader samt udgivet noder med egne melodier og tekster. Ved koncerten i Løkken kirke medvirker også Løkken Sangkor og Rubjerg Knude Koret på enkelte af Zenobias egne sange.
Det bliver en spændende aften med masser af god folkemusik. Alle er velkommen.