Babysalmesang med fælles julefrokost

Fredag 13. december 2024, kl. 11:00 - 13:00
Mariakirken, Istedgade 20, 1650 København V
Anna Høegh-Andersen, Anne-Mette Riis og Lise Rasmussen

I dag samler vi holdene til babysalmesang kl. 11. Mariakirkens præst Lise Rasmussen deltager, og bagefter spiser vi frokost sammen.

I dag med julefrokost og en lille julegave.

Babysalmesang er en musikalsk oplevelse i kirken for nybagte familier med børn i alderen 0-12 måneder, hvor alle kan være med. Med salmesang og enkle rekvisitter skaber vi sammen en musikalsk stund, hvor sanserne bringes i spil. Kirkens smukke rum danner ramme om en tryg og rolig oplevelse, hvor glæde og nærvær er i centrum.

Musikpædagogerne Anne-Mette Riis og Anna Sofie Høegh-Andersen leder babysalmesang. Ca. en gang om måneden deltager præst Lise Rasmussen med refleksioner, og der er også tid til at få en snak med hende. Nogle gange drikker vi kaffe eller spiser frokost sammen bagefter.

Om babysalmesang 
Du behøver ikke være god til at synge for at være med til babysalmesang. Dit barn synes nemlig, at netop din stemme er den dejligste i verden. Med sang og rekvisitter skaber vi sammen et musikalsk nærvær, hvor de smås sanser stimuleres.

  • Du kan deltage med dit barn, når det er 0-12 måneder
  • Der er altid rum til at pusle og give børnene mad
  • Det er gratis at deltage, og du behøver ikke tilmelde jer
  • Barnevogne kan parkeres i kirkens aflåste gård
  • En kirketjener byder velkommen i porten 15 minutter før, holdet begynder

Læs mere om babysalmesang og tumlingemusik.

Du vil måske også kunne lide...