Kl. 13:00 - Cafégudstjeneste
Kl. 13:30 - Kirkecafé
2025 markerer 80-året for afslutningen af 2. Verdenskrig - og det markerer vi i kirkecaféen i dag.
I dette foredrag følger historikeren Rune Edberg i fodsporene på sin fars onkel, der var modstandsmand under besættelsen. Det bliver en rejse tilbage til dramatiske begivenheder, som det tyske angreb på Jægersborg Kaserne d. 29. august 1943, forhør på Shellhuset og fængselsophold i Vestre Fængsel, inden deportationen til Neuengamme, samt evakueringen med de hvide busser til Sverige i april 1945.
I arbejdet med at afdække historien, har Rune været i kontakt med ti arkiver i tre lande, og bl.a. besøgt et pakhus, der var en tidligere koncentrationslejr - og som i dag er lukket for offentligheden, men hvor mange danske modstandsfolk mistede livet. Han er fortsat på jagt efter nye oplysninger om hans fars onkels tid som modstandsmand.
RUNE EDBERG - HISTORIKER

Rune er en dansk historiker med speciale i besættelsestidshistorie. Han har optrådt som ekspert i den britiske podcast Warfare og i dokumentaren In Defence of the Reich: Hitler's Atlantic Wall på History Hit. Derudover forestår han den populære byvandring “I fodsporene på Flammen og Citronen”, hvor han bringer modstandskampens København til live.