Børnehøstgudstjeneste i Sværdborg Kirke

Søndag 22. september 2024, kl. 10:30
Sværdborg Kirke, Hasbjergvej 97, 4750 Lundby
Sarah Héléne Céline Schelde

Den får ikke for lidt med høstsalmer, neg og grønne afgrøder, når vi afholder høstgudstjeneste, i år i Køng Kirke, søndag 22. september 2024 kl. 10:30

”Bliv frugtbare og talrige og opfyld Jorden,” siger Gud i Bibelen til menneskene. ”Hersk over havets fisk og himlens fugle.” Det er vores bestemmelse her i livet på jorden. Vi skal ikke køre Jorden i sænk men tage vare på den. Og så ellers nyde godt af, hvad den byder os af overflod. Og netop denne overflod mærker vi i høstsæsonen, når de korngule marker står i smuk kontrast til himlens dybblå farve. Og hvis man ender bag en traktor læsset med hø på de smalle landeveje, ja så er der bare ikke andet at gøre end at betragte himlen og tænke tanker så dybe som dens blå farve. Så til høstgudstjenesten siger vi Gud tak. Tak for livet og tak for Jorden, som giver os, hvad vi har behov for. Tak for det overflødighedshorn af afgrøder, som vi skal mæske os i til de mørke vintermåneder. Tak for vores børn, som er vores livs omdrejningspunkt. Kom glade med de små og sig tak!

Du vil måske også kunne lide...