Ved gudstjenesten Allehelgens søndag mindes vi vores døde med ord, musik og lystænding i kirkens lysglobe. Vi vil sammen finde trøst, omsorg og nærvær ved at være i kirkerummet og tænke med kærlighed på de mennesker, der ikke er hos os længere, og som vi savner. Det er vigtigt og helende at mødes med andre, der er i sorg, så vi sammen kan finde lindring, livsmod og fortrøstning.
Der oplæses ikke navne ved denne gudstjeneste, da vi mindes alle, vi har mistet gennem vores liv.