Onsdag kl. 17 slår vi kirkedørene op til efterårets første børnekirke. Det er en rar gudstjeneste på børnenes præmisser med sange, fortælling og leg.
I meget gamle dage regnede man ikke børn for noget særligt. De skulle helst bare være stille og ikke gå i vejen. Men en dag kom der en flok forældre hen til Jesus og forstyrrede ham, mens han talte. De ville så gerne, at han lagde sin hånd på børnene – og siden den dag har vi vidst, at børn er meget, meget vigtige!
Kom og vær med til børnekirke og hør mere om, hvordan det gik den dag og siden hen.