Sognemøde

Onsdag 6. november 2024, kl. 14:15
Sct. Mortens Gaard, Ostenfeldtsvej 18, 4700 Næstved
Gratis

Ludvig Holberg – forfatteren, godsejeren og pebersvenden

Som den betydeligste komedieforfatter, humoristiske sjæl, alsidige poet, historiker, filosof,

godsejer og mystiske pebersvend - er Ludvig Holberg en evig kilde oplysning, latter,

undren og eftertanke.

Den dansk-norske forfatter boede sine sidste ni somre på herregården Tersløsegaard og

som hans eneste eksisterende bolig, er der i dag indrettet museum i den gamle 1700-tals

herregård.

Ludvig Holberg blev ikke gift. Faktisk, så havde han adskillelige argumenter for, hvorfor

han ikke ville prøve kræfter med giftermålet. Blandt andet, at hvis en kvinde snorkede om

natten, så var det alene grund nok til at hun fik løbepas! Alligevel nød Holberg kvindernes

selskab, fordi ”Udi Fruentimmer selskab faar jeg Thee, Café og Jævn Pølse-snak, hvilket

accomoderer mig best udi i mine ledige Timer”. Holberg positionerer sig ofte som fortaler

for ligestilling mellem kønnene og kløgt fremfor køn.

Foredraget vil i uddrag komme omkring Holbergs liv og stand som pebersvend, hans

holdning til ligestillingen mellem kønnene, livet som godsejer og en indføring i hans

alsidige og stadig meget aktuelle forfatterskab.

af museumsinspektør Jeanette Rask Bertelsen

- Ludvig Holberg Museet på Tersløsegaard

Du vil måske også kunne lide...