Musikandagt
Musik til reformation er undertitlen på denne fredags andagt, hvor Michael Rosenfeldt sidder ved orglet, mens Marianne Frank Larsen er liturg.
Musikken kredser om Martin Luthers salme fra slutningen af 1520'erne, "Ein feste Burg ist unser Gott" (Vor Gud han er så fast en borg), en af Luthers mest kendte salmer skrevet mens striden om reformationen rasede gennem Europa.
Fantasi og Fuga af Hans Fährmann samt Orgelkoral BWV 720 af J.S. Bach, begge værker komponeret over Luthers salme.
Tekstlæsningen er fra en prædiken til allehelgens dag af Martin Luther.
Fællessalmerne er "Vor Gud han er så fast en borg" og "Nu bede vi den Helligånd".
Fri entré.
Om musikandagterne ved Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirkes musikandagter finder sted udvalgte fredage kl. 16.30. Der veksles mellem musikstykker, fællessalmer og tekstlæsning, og andagten varer ca. en halv time.
Der er fri entré.
Læs mere om musikandagterne ved Vor Frue Kirke her