Stillegudstjeneste
Tre aftner i efteråret vil der i Børglum Kirke være mulighed for at sidde en stille stund og finde ro i kirkerummet.
Stillegudstjenesterne er ledet af sognepræst Gitte Lykke.
Dæmpet belysning, stille musik, korte bibelske- og reflekterende tekstlæsninger samt bøn er indholdet af stillegudstjenesterne, der varer 30-40 minutter.
Alle kan deltage. Det fordres naturligvis, at man kan være stille og respektere at andre i kirkerummet har brug for stilhed og ro.