Siden Solvej Balle i 1986 debuterede med romanen Lyrefugl – om en kvinde, der strander på en øde ø - har hun skrevet både kortprosa, fortællinger og et par mere essayistiske bøger. I 2020 begyndte udgivelsen af en roman i syv dele med titlen ”Om udregning af rumfang” om Tara Selter, der sidder fast i en enkelt dag, den 18. november. De første fem dele er udkommet, og Solvej vil fortælle om arbejdet med denne roman, der på mange måder hænger sammen med resten af forfatterskabet, men hun vil også fundere over, hvad det har betydet at bo i mindre ø-samfund undervejs i arbejdet.
Forfatter, Solvej Balle, er født i Bovrup i 1962 (på det der dengang hed Sundeved Ungdomsskole) og døbt i Varnæs Kirke. Allerede året efter flyttede hun med familien til Bornholm, senere til Falster, før hun som så mange andre søgte mod storbyen. De seneste 20 år har hun boet på Ærø. Hun modtog i 2022 Nordisk Råds Litteraturpris og Kritikerprisen i 2023.
Hvis intet andet er anført, holdes møderne i Konfirmandstuen, Varnæs Præstegård, Varnæsvej 700, 6200 Aabenraa.
Kontakt: Jens Grønbæk, tlf. 20 10 27 72, jens.groenbaek@advancedtooling.dk
Medlemskab 50 kr. pr. person
Entre ved foredrag 75 kr. for medlemmer/ 100 kr. for ikke-medlemmer
Kaffe og kage Inkluderet i prisen
Alle foredrag er udarbejdet i henhold til Folkeuniversitetets betingelser for at yde tilskud. De støttes desuden af Varnæs Sogns Menighedsråd