Går du med overvejelser om at blive døbt er det muligt til drop in-dåb, når Kristkirken holder aftenåbent. Vi sørger for en rar og hyggelig stemning, og du bestemmer, om du vil have nogen med eller komme alene. Du behøver ikke lave aftale på forhånd men husk billedlegitimation.
Du kan blive døbt fra kl. 17 til 20.
Kirken er denne aften åben for alle, der også bare søger en stille stund, vil bede en bøn, tænde et lys eller have en samtale med en præst.
Aftenen rundes af med korværket Altid allerede elsket
Korværket tager udgangspunkt i det kristne dåbsritual og vil minde os om, at vi ikke er dannet af vores præstationer, men at vi er altid allerede elsket. Teksten er skrevet af Kristkirkens præst Maria Kynne, som du også kan blive døbt af i aften.
Forløb
Kl. 17-20
Drop in-dåb, lystænding, bøn og mulighed for samtale med en præst. Præsterne Maria Kynne og Anita Rohwer tager imod alle der ønsker dåb eller en samtale.
Kl. 20-21
Altid allerede elsket – værket er skrevet af Jakob Høgsbro og Maria Kynne for kor, klaver, cello og saxofon
Medvirkende
Tritonus, Jakob Høgsbro (dirigent og saxofon). Alexander Bak Hansen (piano) Thorbjørn Eika (cello).
Om BLÆNDENDE MØRKE
I denne uge er holder kirkerne på Vesterbro aftenåben på skift. Der er musik, meditation, bøn og mulighed for samtaler og dåb hver aften. Læs mere.
BØN FOR VERDENS BØRN
Et varmt lys
En bog med trøst
En tryg favn
Et venligt ord
Dét ber’ jeg om for alle børn
og deres bange voksne
En varm seng
Et glas med vand
En blød hånd
En rolig nat
Dét be'r jeg om for alle børn
og deres bange voksne
Tekst: Maria Kynne
Indgår som en ny salme i værket ”Altid allerede elsket”