USMIFKA synger julen ind

Torsdag 5. december 2024, kl. 20:00 - 21:00
Enghave Kirke, Sønder Boulevard 120, 1720 København V

Se! Betlehemsstjernen lyser over alt!

Som et lys i mørket stråler julestjernen og viser vejen mod nyt håb og fred på jord.

Præst Viggo Julsgaard Jensen læser tekster fra juleevangeliet, og USMIFKA synger smukke og kraftfulde sange om krig, fred og kærlighed.

USMIFKA - Københavns bulgarsk-syngende kvindekor
USMIFKA, har siden 1990 specialiseret sig i den særegne bulgarske kor-tradition. Repertoiret spænder fra enkle, traditionelle folkesange til moderne værker af nulevende komponister.

Sangene handler om overgangsriter, krig og kærlighed, tab og længsel, drømme og håb. Med sans for både humor og tragik formidler de således almenmenneskelige eksistensvilkår. Dette afspejles i sangenes melodi, rytmik, dynamik og i de, for danske ører, fremmedartede klange, takter og tonearter, der tilsammen skaber et ekspressivt, varieret og stemningsmættet musikalsk univers.

USMIFKA dirigeres af Anne Louise Munch.

Medvirkende
USMIFKA under ledelse af Anne Louise Munch
Enghave Kirkes præst Viggo Julsgaard Jensen

Du vil måske også kunne lide...