Tirsdagsmøde - om Lise Nørgaard

Tirsdag 14. januar 2025, kl. 14:00 - 16:00
Enghave Kirke, Sønder Boulevard 120, 1720 København V
Jette Steffensen

Gudstjenesten i dag er med Jette Steffensen.

Lis Frederiksen: Lise Nørgaard
Lise Nørgaard kom til verden som en fejlleverance. Faderen havde ønsket sig en dreng. Blandt andet derfor skærpedes Lise Nørgaards blik for ligestillingsområdet. Hun ville selv vælge uddannelse – og det skulle være som journalist. Som 18-årig kom hun på prøve på Roskilde Dagblad og endte med at være i journalistfaget i mere end 50 år.

Hun blev en af de første kvinder i faget, og formanden for en lokal brugsforening, hvor hun som helt ung havde været ude og tage referat, ringede næste dag præcis ved avisens åbningstid med følgende svada: "Vi bestilte en referent - og I sendte en dame!??"

Lise Nørgaard spiddede som journalist den danske folkesjæl med vægt på forbruger- og socialstof, men brugte også sin pen inden for radio og TV-underholdning. Hun er selvfølgelig især kendt for Matador.

Foredrag, fællessang, bankospil og udflugter
Lyder det som noget for dig? Så kig forbi Tirsdagsmøder i Enghave Kirke, Sønder Boulevard 120 på Vesterbro, hvor vi efter en kort gudstjeneste hygger os med socialt samvær og fælles aktiviteter. 

Arrangementerne er gratis og kræver som regel ikke tilmelding. 

Du vil måske også kunne lide...