Stressfri i gårdhaven

Onsdag 15. januar 2025, kl. 13:00 - 15:00
Apostelkirken, Saxogade 13, 1662 København V
Eva Green Meinel

Stressfri er et gratis tilbud til dig, der er ramt af stress, stressrelateret angst eller depression - og til dig, der gerne vil forebygge stress.

Onsdage kl. 13-15 dyrker vi grøntsager og blomster.

Naturliv er godt for sjælen
Når du er stressramt, er dit nervesystem i alarmberedskab – tankerne ræser af sted, og det kan være svært at være til stede i nuet. I Apostelkirkens gårdhave får vi jord under neglene, og tankerne falder til ro.

Sådan foregår det
Vi dyrker naturen i gårdhaven. Du kan deltage i det, du har lyst til, eller evt. bare kigge forbi og få en kop kaffe. Der er ingen krav, og du behøver ikke tilmelde dig.

Natur, ånd og hverdag - meditationer og nærværsøvelser
Efter Stressfri i gårdhaven er du velkommen til at deltage i arrangementet Natur, ånd og hverdag  - en time med Eva Green Meinel i Apostelkirkens stille rum, hvor du med guidede meditationer vil blive ledt mod et nærvær i øjeblikket. Det er onsdage kl. 15-16. Læs mere.

For alle – uanset tro
Du behøver ikke være kristen eller troende for at deltage. Stressfri i gårdhaven er et tilbud til alle, der er ramt af stress og har brug for et frirum.

Eva Green Meinel står for arrangementet.

Du vil måske også kunne lide...