Velkommen i Natkirken ☽
Katrina Petersen (vokal) og Andreas Ugorskij (guitar) inviterer publikum med på en rejse ind i den nordiske folkesjæl. Med udgangspunkt i sange fra Danmark, Færøerne, Sverige, Norge og Island fortolker duoen den nordiske kulturarv på ny med dybde, varme og en lyd, der bevæger sig mellem det rå og det poetiske.
Petersens færøske rødder og bulgarske vokaltraditioner møder Ugorskijs organiske guitarlandskaber, hvor rytme og melodi flyder som vind og bølger.
Duoen blev dannet i marts 2025 og har allerede optrådt på Færøerne, i Estland og i Danmark. I sommeren 2026 medvirker duoen på festivalen Summartónar på Færøerne.
Katrina Petersen er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København og har siden 2001 været kendt fra vokalensemblet InTakt.
Andreas Ugorskij er guitarist, kendt for sit lyriske, jazzprægede guitarspil og sin udforskning af nordiske og globale musiktraditioner.
Arrangementet er gratis ☾✩☽
Fast program:
Kl. 19.00: Natkirken åbner
Kl. 19.00: Koncert med Petersen & Ugorskij
Kl. 21.00: Nadverandagt v/præst Olga G. Kohen
Hvis du gerne vil have, at din bøn skal indgå i den fælles Nadverandagt, kan du skrive den ned på papir og lægge den i krukken med bønner til oplæsning.