2. påskedag mødes vi kl. 10.00 i Stenum Kirke, hvor vi begynder med en påskesalme, og Tine Zinck Damgaard giver os et par ord at gå på.
Susanne Kristensen har lavet en rute på ca. 6 km, som vi sammen går i et roligt tempo, hvor alle kan være med.
Kom og vær med – der er højt til loftet, himmelblik, ord til eftertanke, sang, bøn, fællesskab, samtale og stilhed.