Går du med tanker om at blive døbt? Til drop in dåb kan du dukke spontant op og blive døbt helt uden tilmelding. Du bestemmer, hvem du vil have med - eller om du vil komme alene.
Alle kan blive døbt til drop in dåb - børn og voksne i alle aldre.
Dåb handler om at træde ind i et fællesskab. Et fællesskab, hvor tro på Gud kan skabe mening og livsmod.
Vi holder dørene åbne kl. 15-19. Orgelet spiller, og vi sørger for en rar og hyggelig stemning i Sct. Matthæus Kirke.
Husk at medbringe billedlegitimation.
Læs mere om barnedåb, konfirmand- og voksendåb i Folkekirken Vesterbro.
Ønsker du at tale med en præst for forhånd, så kontakt Lars Obel.