Høstgudstjeneste Nr. Jernløse Kirke

Søndag 24. august 2025, kl. 10:30
Nr. Jernløse Kirke, Hovedgaden 4, 4420 Regstrup
Samuel Leth-Larsen

Når vi år efter år samles til høstgudstjenester i vore smukke kirker er ambitionen, at vi ser dybere end den udsæd der bliver til korn, og højere end de bestøvede blomster der bliver til æbler. Biologi forklarer hvordan høsten giver afkast – teologien derimod hvorfor det forholder sig således. Kom selv og hør nærmere om årsagsforklaring og taknemmelighed til årets høstgudstjeneste i en smukt pyntet kirke i Nr. Jernløse, og efterfølgende bydes på høstfrokost i præstegården for alle der har tid og lyst til at være med. Høstgudstjenesten og frokost er fælles for Nr. Jernløse og Kvanløse sogne. Gratis adgang og ingen tilmelding.

Du vil måske også kunne lide...