Larmer julen lidt for meget? Travlhed, forventninger, svære relationer og minder der pludselig melder sig, i stedet for den ro og fred du måske virkelig længes efter.
Juledag i Apostelkirken er der plads til stilhed. Og til det, der er dit.
Brug kirkerummet til fred og fordybelse, til at trække dig tilbage og meditere over julens budskab – i dit eget tempo, på din egen måde.
Kirken er åben for meditation fra kl. 11.
Kl. 12.30 er der gudstjeneste med nadver ved Niels Nymann Eriksen.
Efter gudstjenesten spiser vi lidt frokost sammen, hvis du har lyst.