Musiker og religionssociolog Egil Bargfeldt er ansat i Rigshospitalets kirkelige funktion, hvor han dagligt arbejder med åndelig og eksistentiel støtte til patienter og pårørende, der har sygdom tæt på.
Egil har i flere år været meget optaget af de fine gæstebøger, der ligger i Rigshospitalets kirke. Gæstebøgernes tekster er både tankevækkende, barske og rørende, men også et ganske unikt indblik i de tanker, bønner og oplevelser der fylder, når livet sættes på spidsen: Når det er allerstørst, allersværest eller allersidst.
Egil har sat musik til en række af gæstebøgernes tekster og fremfører dem som musikfortælling.