Jacob Reddersen: Christianias drøm om at afskaffe magt

Onsdag 18. februar 2026, kl. 16:30 - 18:00
Eliaskirken, Vesterbrogade 49, 1620 København V

Christiania blev grundlagt i 1971, en tid, der emmede af opbrud og oprør. Anarkismen var i høj kurs: Afskaf magten og systemet. Ægte fællesskaber frem for individuelle forbrugere i små betonlejligheder. Al magt til drømme, passion og forskelligheder. 

Men hvordan bygger man et samfund? Og forsvinder magt, bare fordi man afskaffer ordet? Med afsæt i 17 år på Christiania og 12 år som hovedkasserer reflekterer Jakob Reddersen over det moderne samfund og den romantiske drøm.

Om Mening, tro & etik
En række onsdage i Eliaskirken fra januar til juni og fra september til november kan du under titlen Mening, tro & etik opleve debattører, teologer, forfattere, politikere, historikere, kunstnere og almindelige mennesker med personlige historier folde sig ud om emner, der berører tro, etik og samfund.

Vi indleder med en kort gudstjeneste kl. 16.30. Herefter er der kaffe og hyggeligt samvær. Kl. 17 begynder foredraget.

Foråret 2026 handler om venskab
I foråret 2026 folder Mening, tro & etik begrebet venskab ud i alle dets nuancer. Både de lyse sider, hvor venskab er et udtryk for fællesskab og kærlighed på tværs af tid, holdninger og geografisk afstand, men også skyggesiderne, når vi som mennesker opsluges af konflikter og magtkampe med venner eller plages af ensomhed i fraværet af venner.

Vi glæder os til sammen at se på venskaber filosofisk, historisk, kulturelt, litterært, psykologisk og fra et kristent perspektiv. 

Du vil måske også kunne lide...